Korning under krigen 1940-45
Oplevet og fortalt af Knud Dyekjær Madsen
I besættelsesåret 1943 blev der etableret flagallé i Korning.
Samtidig fik Korning Idrætsforening en fane.
Den 4. maj 2005 på 60 års dagen for krigens afslutning blev alle flag i
alléen udskiftet med nye flag.
Samtidig blev bogen jeg havde skrevet, Korning under krigen 1940-45, udgivet.
Læs bogen
|
Landsbyerne vil blive taberne i de nye storkommuner
Der er langt fra Christiansborg til den nærmeste landsby
Det er ikke landsbyerne der har landspolitikernes bevågenhed, og det samme
er tilfældet i så godt som alle landets kommunalbestyrelser.
Den nye kommunalreform, som ikke mindst Venstre vil blive husket for, vil
uundgåeligt få den følgevirkning at mange landsbyer igen vil få sparekniven
at føle. Godt en million danske vælgere bor i dag i landsbyer, og mange af dem er
modstandere af den nye kommunalreform, noget som uundgåeligt vil få betydning
ved næste folketingsvalg.
Læs mere...
Hedensted Stations betydning historisk og i dag
Der var engang at sognerådet og beboerne i Hedensted fik en chokerende
meddelelse. Det er længe siden, så længe at ingen kan huske det, for det
er noget over hundrede år siden, nemlig i det herrens år 1866.
Jernbaneledelsen meddelte at der i forbindelsen med anlæggelse af den
jyske længdebane ville blive oprettet jernbanestation i Løsning og
Daugård for person og godsbefordring.
I Eriknauer og Hedensted ville der blive etableret et trinbræt for
personbefordring, uden billetsalg.
Læs mere...
Ridecentret er en risiko betonet projekt
I en lokal avis der læses af mange beboere i Ny Hedensted Kommune var
der fredag den 12. august 2005 en meget positiv artikel om det nye ridecenter i
Hedensted, hvor der blev fremhævet at kommunen støtter ridecentret.
Det fremgik ikke af artiklen at Dansk Folkepartis to byrådsmedlemmer i
Hedensted byråd ikke kunne støtte projektet og hvorfor de ikke kunne, men
der stod derimod i artiklen at der var indvalgt to repræsentanter fra
byrådet i bestyrelsen, Torben Lindskjold (S) og Kim Hagsten (V).
For Erik Kvist og jeg ændrer det ikke noget ved vores betænkeligheder til
den økonomiske side af ridecentret, i form af en kommunegaranti på
10 millioner kroner, at det er indvalgt en socialdemokrat og en venstremand i
bestyrelsen.
På baggrund af at tre banker havde vendt tommefingeren nedad til at udlåne
penge til ridecentret, var det efter vores opfattelse moralsk forkert
af kommunen at yde en garanti på 10 millioner kroner, som skatteborgerne i Ny
Hedensted Kommune kan komme til at hæfte for. Derfor stemte vi nej til
kommunegarantien.
Ikke modstander af ridecentret
Erik Kvist og jeg er positiv indstillet til at der oprettes en ridecenter i
Hedensted Kommune, men det er vores opfattelse at stedet ved Skippers gård
er en fejlplacering, som vil medførere lugt og flue problemer for beboerne i
de nye parcelhuse i området ved Skippers gård.
Vi er også af den opfattelse at det er lige flot nok at kommunen giver
ridecentret henstand med at betale 1,6 million kroner, der er købsprisen for
Skippers gård.
Det skal lige bemærkes at også viceborgmester Margit Sørensen (V) stemte
nej i byrådet til såvel ridebanes placering som kommunegarantien.
For såvel medlemmerne af ridecentret som skatteborgerne i Ny Hedensted
Kommune håber vi naturligvis på at ridecentret ikke økonomisk
kuldsejler.
Luk ikke Mindestuen i Gl. Sole
Knud Madsen DF mener, at kommunen bør gribe ind, så et stykke lokalhistorie omkring
De stærke Jyder ikke går tabt for eftertiden.
Knud Madsen kan dog næppe vente sig stor støtte fra Kirsten Terkilsen (V) fra Hedensted Kommunes kultur- og erhvervsudvalg, der til Vejle Amts Folkeblad siger, at man har haft ansøgningen på dagsordenen.
- Det er en interessant samling, og vi har meget respekt og sympati for det flotte stykke arbejde de laver, men vi må desvære sige, at vi ikke har mulighed for at tilgodese dem, siger udvalgsformanden, Kirsten Terkilsen, til avisen.
Læs mere...
Tale og kransenedlægning den 4. maj i Korning
Traditionen tro afholdt Hjemmeværnskompagni Hedensted
i lighed med tidligere år mindehøjtidelighed og kransenedlægning
ved mindestenen i Korning - for Danmarks befrielse den 4. maj 1945.
Jeg oplevede besættelsen som dreng, og bortset fra engang i efteråret 1943
hvor jeg sad og legede i min sandkasse ved mit hjem på Ussingvej da en
engelsk spærreballon pludselig rev el- og telefonledninger ned nogle få
meter fra mig, husker jeg aldrig jeg var bange under krigen.
Jeg husker krigen og besættelsen som en spændende tid hvor der skete noget
nyt hver dag og nat.
Læs mere...
Fremtidsforskernes blinde øje
Fremtidsforskerne burde for længst have advaret imod de rige vestlige landes
ulandshjælp, der er ved at udvikle sig til en katastrofe - ikke mindst for
modtagerlandene, men også for de såkaldte rige lande - i form af
ukontrollerbar indvandring og stadig voksende fremmedghettoer.
De rige vestlige lande har kortsynet stillet deres lægevidenskab til
rådighed for de fattige ulande fra afslutningen af sidste verdenskrig, med
det resultat at tidligere befolkningsregulerende sygdomme i ulandene er
blevet effektiv bekæmpet, børn og voksne er blevet vaccineret, samtidig med
at kvinderne er forsat med at føde et meget stor antal børn på grund af
religion og tradition i ulandene. Følgevirkningen er at mange fattige ulande
siden sidste verdenskrigs afslutning har fået fordoblet indbyggerantallet
flere gange, på trods af krige og stor udvandring.
Kortsynethed i de vestlige landes ulandshjælp - samt afhængelighed af billig
arabisk olie i Europa og Amerika - sammenholdt med religion og tradition i
ulandene har forårsaget en befolkningseksplosion i mange fattige ulande og
vil i overskueligt fremtid udløse sult, krige og kaos med store
folkevandringer til følge til de såkaldte endnu rige lande, samt til endnu
tyndt befolkede naturområder i verden - som regnskove - ørkner osv. med
uoprettelige skader for verdens ville faunaer og dyreliv som konsekvens.
Danmark bør gå foran i bekæmpelsen af konsekvensen af den forfejlede politik
og stille krav om at lande der modtager ulandshjælp fra Danmark, skal gøre
en effektiv indsats for at begrænse befolkningstilvæksten, ikke udøve tortur
og forfølge landets borgere, samt modtage deres egne statsborgere såfremt de
illegalt rejser til Danmark for at opnå en højere levestandart.
Hjemmeværnet er en samfundsbevarende organisation
Det danske hjemmeværn er en forsvarsorganisation, der har som hovedopgave at
overvåge og forsvare Danmark i lokale kompagniområder, hvis Danmark bliver
angrebet af fjendtlige styrker. Til det formål bliver hjemmeværnets
medlemmer uddannet, udrustet og bevæbnet.
Krigstruslen er reduceret betydeligt efter at Warszawa pagten i 1989
krakelerede, og de tidligere medlemslande indledte en demokratiserings
proces.
Desværre er det blevet nødvendigt at frygte og forholde sig til en ny
faretrussel, den internationale terror, der uden varsel kan ramme vores
sårbare nation, dræbe tusinder af danskere og forårsage store
ødelæggelser.
Hjemmeværnet ser og hører
Hjemmeværnets tilstedeværelse overalt i landet, sammenholdt med
hjemmeværnets fredstidsovervågning, kan blive en afgørende faktor for
rettidig at opdage og forhindre terror aktioner.
Lykkes det for terrorrister at gennemføre terroraktioner i Danmark, med
frygtelige følgevirkninger, vil hjemmeværnet hurtig være på plads og deltage
i redningsarbejdet, opsætte afspærringer og under ledelsen af politiet
medvirke ved bevogtning i katastrofe områderne.
I fredstid indgår hjemmeværnet i det civile beredskab som en betydningsfuld
hjælpeorganisation i tilfælde af stormflod, naturkatastrofer, forurening osv.
Ved flystyrt, togulykker, eftersøgning af personer, og som ved
fyrværkerikatastrofen i Kolding i efteråret 2004 kan politiet tilkaldkalde
hjemmeværnets beredskabsstyrker, der er uddannet og udrustet til at træde
hjælpende til.
Hjemmeværnet er et barn af frihedskampen
Tidligere frihedskæmpere under den tyske besættelse var initiativtagere til
oprettelsen af hjemmeværnet,
Deres motto lød: "Fred med styrke - aldrig mere en ny 9. april."
Den 4. maj er det 60 år siden at Danmark igen blev en fri og selvstændig
nation. I dag er det kun få af hjemmeværnets medlemmer der husker krigen og
besættelsen.
På baggrund af krigen og den tyske besættelse, og ikke mindre på grund af
truslen fra de kommunistiske østlande, var det i de første år efter
krigsafslutningen mange unge kvinder og mænd der søgte optagelse i
hjemmeværnet, for på den måde aktiv at medvirke til at undgå en ny krig og
besættelse.
Også andre grunde til medlemskab af hjemmeværnet
Naturligvis var der mange unge kvinder og mænd som i de første år efter
krigsafslutningen besluttede sig til at blive medlemmer af lottekorpset
og hjemmeværnet. De blev det ikke kun for at være med til at forsvare
Danmark, men også fordi man i lottekorpset og hjemmeværnet fik nye
kammerater, og lejlighed til at dyrke hobby betonede interesser som skydning,
våbenlære, terrænløb osv.
Dertil kom at man i hjemmeværnet kunne lære førstehjælp, selvforsvar og få
instruktøruddannelse.
Hjemmeværnet fremtid
Om Danmark i fremtiden skal have et folkeligt lokalforsvar, er ikke blot et
spørgsmål der afgøres af politikerne på Christiansborg, men afhænger af om
der er unge danske kvinder og mænd nok der vil påtage sig ansvar, og som ved
aktiv medlemskab af hjemmeværnet vil yde deres frivillige bidrag til
bevarelse af det danske hjemmeværn, som blev grundlagt og opbygget i deres
bedsteforældres ungdomstid ved en stor frivillig arbejdsindsats.
Lær af Cyperns historie
Cypern er en gammel græsk kulturø, og det var i havets skum ved Cypern at
kærlighedsgudinden Afrodite blev født, fortælles i gamle græske sagn.
- I 1571 blev Cypern erobret og besat af Tyrkiet, og besættelsen vedvarede
til 1878 hvor England besatte øen.
Under den godt 300 års lange tyrkiske besættelse af Cypern, var der mange
tyrkiske soldater der hentede deres familie til øen, og deres efterkommere
har bevaret deres tyrkiske sprog, kultur og muslimske religion.
- I 1959 fik Cypern selvstyre, og ærkebiskop Makarios blev øens første
folkevalgte præsident.
- I 1960 var der 18 procent af befolkningen der var af tyrkisk herkomst,
og 77 procent der var grækere. Resten var kristne armenere, muslimske
palæstinensiske flygtninge fra Israel og englændere.
Tyrkerne var stærk utilfredse med Cyperns selvstyre og krævede at
Nordcypern skulle have tyrkisk selvstyre, eller sammensluttes med Tyrkiet.
- I julen 1963, medens grækerne var optaget af at fejre julen, indledte
tyrkerne deres angreb på grækerne, og på trods af stor overlegenhed i
befolkningstal så grækerne sig nødsaget til at bede englænderne om hjælp mod
de krigsdygtige tyrkere.
I foråret 1964 var jeg en af de tusinde danske FN-soldater der ankom
til Cypern for at afløse de vagttrætte engelske soldater på øen.
Knud Madsen, som FN-soldat på Cypern.
|
Danske FN-soldater fjerner vejspæring i Nicosia,
sommeren 1964.
|
På trods af tilstedeværelsen af FN-styrkerne på Cypern, angreb tyrkerne i
1974 med millitærhjælp fra Tyrkiet igen grækerne, og det lykkedes for dem at
fordrive grækerne fra Nordcypern. Nordcypern udgør 38 procent af Cyperns
størrelse, og tyrkerne har indført tyrkisk mønt og tyrkisk administration på
Nordcypern. De sytten kristne kirker der tidligere var på Nordcypern er
nedrevet eller omdannet til moskeer.
Gensyn med Cypern
Han råber vagt i gevær for, at Danmark skal få et magtfuld muslimsk mindretal og sagde derfor farvel til CD efter 16 års aktiv medlemskab.
Byrådsmedlem Knud Madsen var FN-soldat på Cypern i 1964 og genså landet i år - 42 år efter.
Læs mere...
(Hedensted Avis, Uge 35 - 2006. Af Tage Uhrskou.)
|