Gensyn med Cypern

Han råber vagt i gevær for, at Danmark skal få et magtfuld muslimsk mindretal og sagde derfor farvel til CD efter 16 års aktiv medlemskab. Byrådsmedlem Knud Madsen var FN-soldat på Cypern i 1964 og genså landet i år - 42 år efter.

Folk, der alle deres dage har opholdt sig i Korning, forholder sig til politik og muslimsk indvandring på en helt anden måde end jeg - og det er fuldt forståeligt. Men hvis man som jeg har været udstationeret som FN-soldat i Gaza og på Cypern, så tror jeg opfattelsen ændres. Selvom det er 42 år siden, så har det i hvert fald ændret min holdning og politiske opfattelse. Knud Madsen - Korning-borger og medlem af Hedensted Byråd for Dansk Folkeparti - læner sig tilbage på havebænken og giver hunden et lille klap.

Den 69-årige pensionerede elektriker mindes borgerkrigen på Cypern, hvor han i 1964 var FN-soldat på øen. Trods nye tider med et utal af fredsforhandlinger er der stadig behov for verdenssamfundets blå baretter på den ellers så idylliske ferieø, som i tresserne havde behov for danske FN-soldater til afløsning af vagttrætte engelske NATO-soldater.

Beviset for sit engagement i den åbenbart uløselige konflikt mellem grækere og tyrkere har Knud Madsen samlet på meterlange ruller med smalfilmsoptagelser, der på den hvide stuevæg giver et ganske godt indtryk af et Cypern midt i tresserne, der dengang næsten daglig var forsidestof i aviserne.

Nogle rejste hjem

Vi var tæt på det hele, og nogle af mine kammerater valgte at rejse hjem, siger Knud Madsen, som på det tidspunkt var 27 år. Selvom det græske flertal af kristne på øen udgjorde mere end tre fjerdele af øens befolkning, så var det et muslimsk mindretal af tyrkere, der militært dominerede.

Jeg havde forinden været udstationeret i Gaza og var ligesom forberedt på begivenhederne. Englænderne havde før den danske styrke på 1000 mand ankom til øen, på opfordring fra FN etableret en såkaldt "grøn linje" på Cypern mellem de to stridende parter. Det var ved nytårstid 1964.

Spøgelsesbyen Farmagusta

I 1974 erobrede tyrkerne med militærhjælp fra Tyrkiet Nordcypern, der udgør 38 procent af øens areal. Den største by der blev erobret fra grækerne var Farmagusta. I 1964 var jeg som FN-soldat flere gange på orlov i Farmagusta, der dengang var kendt for sine gode hoteller og badestrand.

På min ferietur i sommeren 2006 sammen med min hustru Norma, hendes søn og svigerdatter, samt deres datter fik jeg kun anledning til at se den såkaldte spøgelsesby Farmagusta fra søsiden. Jeg kunne med min kikkert genkende Hotel Sarvod, hvor vi boede, når vi var på orlov i Farmagusta og samtidig se den to kilometer lange badestrand, samt de mange hoteller der nu står og forfalder. Den grønne linie i Nicosia, hvor jeg opholdt mig det meste af min tid som FN-soldat på Cypern, genså jeg også på ferieturen efter 42 års forløb. En del kunne jeg nikke genkendende til, siger Knud Madsen.

Tæt på døden

Som FN-soldat på Cypern var der ofte optræk til faretruende situationer. En af de oplevelse, han husker ganske særligt, var da han skulle passe en felt telefoncentral på Den grønne Linie i Nicosia og fik meddelelse om, at tyrkerne havde sat ild på et nærliggende hegn. Det var sat op, for at tyrkerne og grækerne ikke skulle kunne se hinanden.

Telefonvagten blev overtaget af vores løjtnant, og jeg løb med en lille pulverslukker i hånden sammen med en oversergent hen til hegnet for at slukke ilden. Tyrkerne råbte på engelsk, at vi skulle fjerne os straks, ellers blev vi skudt. For at være sikker på at oversergenten havde hørt og forstået det der blev råbt, sagde jeg det til ham. Han svarede: "Os skyder de ikke på".

I det samme øjeblik blev der skudt med maskingevær lige over hovedet på os og mod det brændende hegn. Jeg kastede mig ned og kravlede i lyntempo tilbage henover et hegn med både sandsække og pigtråd. En græker i civil tøj, som forsøgte at slukke ilden fra den anden side af hegnet, blev dræbt af et skud gennem hovedet.

Skiftede politisk parti

Opholdet i Gaza og på Cypern som FN-soldat kom til at præge Knud Madsens politiske opfattelse, samt holdning til indvandringen af et stort antal helt fremmede mennesker med en helt anden religion og retsopfattelse end den kristne prægede retsopfattelse og holdning, som næsten alle danskere har. Det blev den indirekte årsag til at han i 1992 meldte sig ud af Centrum Demokraterne, efter 16 års aktiv medlemskab.

Centrum Demokraterne stemte for i 1992 at give 272 palæstinensiske flygtninge, der havde besat Blårgård Kirke i København, asyl og familiesammenføringret i Danmark. Det fik Knud Madsen til at forlade CD smækkende med døren, samt et læserbrev i Jyllands Posten med overskriften "Farvel til CDs katastrofepolitik".

I 1996 indmeldte Knud Madsen sig i Dansk Folkeparti på baggrund af parties indvandrepolitik, retsopfattelse og socialpolitik. I 1997 opstillede han for Dansk Folkeparti i Hedensted Kommune ved kommunevalget og blev indvalgt i byrådet. I 2001 blev Knud Madsen genvalgt til byrådet i Hedensted.

Filmen og minderne

Knud Madsen opholdt sig som FN-soldat på Cypern et halvt år, og den snurrende filmapparat er det synlige resultat fra tiden, der altid vil være prentet ind i bevidstheden hos Knud Madsen. Optagelserne er jo historie, som jeg godt vil stille til rådighed for andre, siger Knud Madsen, og jeg har planer om når jeg holder op med byrådsarbejdet at overføre optagelserne til et mere moderne afspilningsmedie.

For Knud Madsen blev det - trods alt - et glædeligt gensyn med Cypern, hvor han var en del af den 8000 mand store FN-styrke. Meget har forandret sig, men "den grønne linie" er der stadig, så stridighederne forsætter som en uløselig gordisk knude, siger Knud Madsen. Og hunden siger ham ikke imod.

[Billeder fra Cypern]