Knud Madsens hjemmeside

Knud Madsen
Knud Madsen

På baggrund af interesse for sikkerhedspolitik, samfundsudvikling og lokalpolitik, har jeg siden 1965 været politisk aktiv og deltaget i samfundsdebatter med mange indlæg i aviser, lokalblade osv.
I 16 år var jeg medlem af CD, men udmeldte mig i 1992 på grund af holdningsændringerne i CDs politik, ikke mindst CDs ukritiske asyl- og indvandrepolitik.
I 1996 valgte jeg at blive medlem af Dansk Folkeparti på grund af partiet havde en dansk holdningsopfattelse, samt en retsopfattelse og indvandrepolitik der var sammenfaldende med min opfattelse.
I 1997 opstillede jeg til byrådsvalget for Dansk Folkeparti i Hedensted Kommune og blev indvalgt i byrådet.
I 2001 genopstillede jeg til byrådsvalget i Hedensted Kommune for DF og blev genvalgt.
Ved byrådsvalget i 2005 genopstillede jeg for DF efter at Hedensted, Juelsminde og Tørring-Uldum kommuner var blevet sammenlagt til én kommune, men opnåede ikke valg.
Fra Liberal Centrum til Dansk Folkeparti



  kdm.dk

        
[Oversigt] [Om landsbyen] [Om Hedensted Station] [Om Eriknauer trinbræt] [Om Ridecentret] [Luk ikke Mindestuen] [4.maj-taler] [Hjemmeværnet] [Fremtidsforskernes blinde øje] [Lær af Cyperns historie] [Gensyn med Cypern] [Billeder fra Cypern]
[Billeder fra arbejdet med byggemodning af nye parcelhusgrunde i Korning Midtby sommerhalvåret 2008]
 

Korning under krigen 1940-45
Oplevet og fortalt af
Knud Dyekjær Madsen
K.I.F. 1943


I besættelsesåret 1943 blev der etableret flagallé i Korning. Samtidig fik Korning Idrætsforening en fane.
Den 4. maj 2005 på 60 års dagen for krigens afslutning blev alle flag i alléen udskiftet med nye flag. Samtidig blev bogen jeg havde skrevet, Korning under krigen 1940-45, udgivet. Læs bogen


Landsbyerne vil blive taberne i de nye storkommuner
Der er langt fra Christiansborg til den nærmeste landsby

Det er ikke landsbyerne der har landspolitikernes bevågenhed, og det samme er tilfældet i så godt som alle landets kommunalbestyrelser.
Korning Gammelby Den nye kommunalreform, som ikke mindst Venstre vil blive husket for, vil uundgåeligt få den følgevirkning at mange landsbyer igen vil få sparekniven at føle. Godt en million danske vælgere bor i dag i landsbyer, og mange af dem er modstandere af den nye kommunalreform, noget som uundgåeligt vil få betydning ved næste folketingsvalg. Læs mere...


Hedensted Stations betydning historisk og i dag

Der var engang at sognerådet og beboerne i Hedensted fik en chokerende meddelelse. Det er længe siden, så længe at ingen kan huske det, for det er noget over hundrede år siden, nemlig i det herrens år 1866.
Hedensted stations betydning historisk og i dag Jernbaneledelsen meddelte at der i forbindelsen med anlæggelse af den jyske længdebane ville blive oprettet jernbanestation i Løsning og Daugård for person og godsbefordring. I Eriknauer og Hedensted ville der blive etableret et trinbræt for personbefordring, uden billetsalg. Læs mere...


Ridecentret er en risiko betonet projekt

I en lokal avis der læses af mange beboere i Ny Hedensted Kommune var der fredag den 12. august 2005 en meget positiv artikel om det nye ridecenter i Hedensted, hvor der blev fremhævet at kommunen støtter ridecentret.

Det fremgik ikke af artiklen at Dansk Folkepartis to byrådsmedlemmer i Hedensted byråd ikke kunne støtte projektet og hvorfor de ikke kunne, men der stod derimod i artiklen at der var indvalgt to repræsentanter fra byrådet i bestyrelsen, Torben Lindskjold (S) og Kim Hagsten (V).

For Erik Kvist og jeg ændrer det ikke noget ved vores betænkeligheder til den økonomiske side af ridecentret, i form af en kommunegaranti på 10 millioner kroner, at det er indvalgt en socialdemokrat og en venstremand i bestyrelsen.

På baggrund af at tre banker havde vendt tommefingeren nedad til at udlåne penge til ridecentret, var det efter vores opfattelse moralsk forkert af kommunen at yde en garanti på 10 millioner kroner, som skatteborgerne i Ny Hedensted Kommune kan komme til at hæfte for. Derfor stemte vi nej til kommunegarantien.

Ikke modstander af ridecentret

Erik Kvist og jeg er positiv indstillet til at der oprettes en ridecenter i Hedensted Kommune, men det er vores opfattelse at stedet ved Skippers gård er en fejlplacering, som vil medførere lugt og flue problemer for beboerne i de nye parcelhuse i området ved Skippers gård.

Vi er også af den opfattelse at det er lige flot nok at kommunen giver ridecentret henstand med at betale 1,6 million kroner, der er købsprisen for Skippers gård.

Det skal lige bemærkes at også viceborgmester Margit Sørensen (V) stemte nej i byrådet til såvel ridebanes placering som kommunegarantien.

For såvel medlemmerne af ridecentret som skatteborgerne i Ny Hedensted Kommune håber vi naturligvis på at ridecentret ikke økonomisk kuldsejler.


Luk ikke Mindestuen i Gl. Sole

Knud Madsen DF mener, at kommunen bør gribe ind, så et stykke lokalhistorie omkring De stærke Jyder ikke går tabt for eftertiden.
Mindestuen Knud Madsen kan dog næppe vente sig stor støtte fra Kirsten Terkilsen (V) fra Hedensted Kommunes kultur- og erhvervsudvalg, der til Vejle Amts Folkeblad siger, at man har haft ansøgningen på dagsordenen. - Det er en interessant samling, og vi har meget respekt og sympati for det flotte stykke arbejde de laver, men vi må desvære sige, at vi ikke har mulighed for at tilgodese dem, siger udvalgsformanden, Kirsten Terkilsen, til avisen. Læs mere...


Tale og kransenedlægning den 4. maj i Korning

Traditionen tro afholdt Hjemmeværnskompagni Hedensted i lighed med tidligere år mindehøjtidelighed og kransenedlægning ved mindestenen i Korning - for Danmarks befrielse den 4. maj 1945.
Tale og kransenedlægning den 4. maj i Korning Jeg oplevede besættelsen som dreng, og bortset fra engang i efteråret 1943 hvor jeg sad og legede i min sandkasse ved mit hjem på Ussingvej da en engelsk spærreballon pludselig rev el- og telefonledninger ned nogle få meter fra mig, husker jeg aldrig jeg var bange under krigen. Jeg husker krigen og besættelsen som en spændende tid hvor der skete noget nyt hver dag og nat. Læs mere...



Fremtidsforskernes blinde øje

Fremtidsforskerne burde for længst have advaret imod de rige vestlige landes ulandshjælp, der er ved at udvikle sig til en katastrofe - ikke mindst for modtagerlandene, men også for de såkaldte rige lande - i form af ukontrollerbar indvandring og stadig voksende fremmedghettoer.

De rige vestlige lande har kortsynet stillet deres lægevidenskab til rådighed for de fattige ulande fra afslutningen af sidste verdenskrig, med det resultat at tidligere befolkningsregulerende sygdomme i ulandene er blevet effektiv bekæmpet, børn og voksne er blevet vaccineret, samtidig med at kvinderne er forsat med at føde et meget stor antal børn på grund af religion og tradition i ulandene. Følgevirkningen er at mange fattige ulande siden sidste verdenskrigs afslutning har fået fordoblet indbyggerantallet flere gange, på trods af krige og stor udvandring.

Kortsynethed i de vestlige landes ulandshjælp - samt afhængelighed af billig arabisk olie i Europa og Amerika - sammenholdt med religion og tradition i ulandene har forårsaget en befolkningseksplosion i mange fattige ulande og vil i overskueligt fremtid udløse sult, krige og kaos med store folkevandringer til følge til de såkaldte endnu rige lande, samt til endnu tyndt befolkede naturområder i verden - som regnskove - ørkner osv. med uoprettelige skader for verdens ville faunaer og dyreliv som konsekvens.

Danmark bør gå foran i bekæmpelsen af konsekvensen af den forfejlede politik og stille krav om at lande der modtager ulandshjælp fra Danmark, skal gøre en effektiv indsats for at begrænse befolkningstilvæksten, ikke udøve tortur og forfølge landets borgere, samt modtage deres egne statsborgere såfremt de illegalt rejser til Danmark for at opnå en højere levestandart.


Hjemmeværnet er en samfundsbevarende organisation

Det danske hjemmeværn er en forsvarsorganisation, der har som hovedopgave at overvåge og forsvare Danmark i lokale kompagniområder, hvis Danmark bliver angrebet af fjendtlige styrker. Til det formål bliver hjemmeværnets medlemmer uddannet, udrustet og bevæbnet.

Krigstruslen er reduceret betydeligt efter at Warszawa pagten i 1989 krakelerede, og de tidligere medlemslande indledte en demokratiserings proces.

Desværre er det blevet nødvendigt at frygte og forholde sig til en ny faretrussel, den internationale terror, der uden varsel kan ramme vores sårbare nation, dræbe tusinder af danskere og forårsage store ødelæggelser.

Hjemmeværnet ser og hører

Hjemmeværnets tilstedeværelse overalt i landet, sammenholdt med hjemmeværnets fredstidsovervågning, kan blive en afgørende faktor for rettidig at opdage og forhindre terror aktioner.

Lykkes det for terrorrister at gennemføre terroraktioner i Danmark, med frygtelige følgevirkninger, vil hjemmeværnet hurtig være på plads og deltage i redningsarbejdet, opsætte afspærringer og under ledelsen af politiet medvirke ved bevogtning i katastrofe områderne.

I fredstid indgår hjemmeværnet i det civile beredskab som en betydningsfuld hjælpeorganisation i tilfælde af stormflod, naturkatastrofer, forurening osv.

Ved flystyrt, togulykker, eftersøgning af personer, og som ved fyrværkerikatastrofen i Kolding i efteråret 2004 kan politiet tilkaldkalde hjemmeværnets beredskabsstyrker, der er uddannet og udrustet til at træde hjælpende til.

Hjemmeværnet er et barn af frihedskampen

Tidligere frihedskæmpere under den tyske besættelse var initiativtagere til oprettelsen af hjemmeværnet, Deres motto lød: "Fred med styrke - aldrig mere en ny 9. april."

Den 4. maj er det 60 år siden at Danmark igen blev en fri og selvstændig nation. I dag er det kun få af hjemmeværnets medlemmer der husker krigen og besættelsen.

På baggrund af krigen og den tyske besættelse, og ikke mindre på grund af truslen fra de kommunistiske østlande, var det i de første år efter krigsafslutningen mange unge kvinder og mænd der søgte optagelse i hjemmeværnet, for på den måde aktiv at medvirke til at undgå en ny krig og besættelse.

Også andre grunde til medlemskab af hjemmeværnet

Naturligvis var der mange unge kvinder og mænd som i de første år efter krigsafslutningen besluttede sig til at blive medlemmer af lottekorpset og hjemmeværnet. De blev det ikke kun for at være med til at forsvare Danmark, men også fordi man i lottekorpset og hjemmeværnet fik nye kammerater, og lejlighed til at dyrke hobby betonede interesser som skydning, våbenlære, terrænløb osv. Dertil kom at man i hjemmeværnet kunne lære førstehjælp, selvforsvar og få instruktøruddannelse.

Hjemmeværnet fremtid

Om Danmark i fremtiden skal have et folkeligt lokalforsvar, er ikke blot et spørgsmål der afgøres af politikerne på Christiansborg, men afhænger af om der er unge danske kvinder og mænd nok der vil påtage sig ansvar, og som ved aktiv medlemskab af hjemmeværnet vil yde deres frivillige bidrag til bevarelse af det danske hjemmeværn, som blev grundlagt og opbygget i deres bedsteforældres ungdomstid ved en stor frivillig arbejdsindsats.


Lær af Cyperns historie

Cypern er en gammel græsk kulturø, og det var i havets skum ved Cypern at kærlighedsgudinden Afrodite blev født, fortælles i gamle græske sagn.

  • I 1571 blev Cypern erobret og besat af Tyrkiet, og besættelsen vedvarede til 1878 hvor England besatte øen.

Under den godt 300 års lange tyrkiske besættelse af Cypern, var der mange tyrkiske soldater der hentede deres familie til øen, og deres efterkommere har bevaret deres tyrkiske sprog, kultur og muslimske religion.

  • I 1959 fik Cypern selvstyre, og ærkebiskop Makarios blev øens første folkevalgte præsident.
  • I 1960 var der 18 procent af befolkningen der var af tyrkisk herkomst, og 77 procent der var grækere. Resten var kristne armenere, muslimske palæstinensiske flygtninge fra Israel og englændere.

Tyrkerne var stærk utilfredse med Cyperns selvstyre og krævede at Nordcypern skulle have tyrkisk selvstyre, eller sammensluttes med Tyrkiet.

  • I julen 1963, medens grækerne var optaget af at fejre julen, indledte tyrkerne deres angreb på grækerne, og på trods af stor overlegenhed i befolkningstal så grækerne sig nødsaget til at bede englænderne om hjælp mod de krigsdygtige tyrkere.

I foråret 1964 var jeg en af de tusinde danske FN-soldater der ankom til Cypern for at afløse de vagttrætte engelske soldater på øen.




Knud Madsen 1964
Knud Madsen,
som FN-soldat
på Cypern.
Danske FN-soldater
Danske FN-soldater
fjerner vejspæring i Nicosia,
sommeren 1964.


På trods af tilstedeværelsen af FN-styrkerne på Cypern, angreb tyrkerne i 1974 med millitærhjælp fra Tyrkiet igen grækerne, og det lykkedes for dem at fordrive grækerne fra Nordcypern. Nordcypern udgør 38 procent af Cyperns størrelse, og tyrkerne har indført tyrkisk mønt og tyrkisk administration på Nordcypern. De sytten kristne kirker der tidligere var på Nordcypern er nedrevet eller omdannet til moskeer.


Gensyn med Cypern

Han råber vagt i gevær for, at Danmark skal få et magtfuld muslimsk mindretal og sagde derfor farvel til CD efter 16 års aktiv medlemskab. Byrådsmedlem Knud Madsen var FN-soldat på Cypern i 1964 og genså landet i år - 42 år efter. Læs mere...
(Hedensted Avis, Uge 35 - 2006. Af Tage Uhrskou.)



Arkiv:
Borgmestervalget 1997 Landsbylisten 2009
 


        


Pil op

Se også:   [Kornings historie] [Min barndoms skole] [Korning Kirke] [Korning set fra luften]

http://www.kdm.dk/
På grund af spam er adressen lavet som et billede.
© 2000, Knud Madsen.