|
Knud Dyekjær Madsens hjemmeside
|
Korning kirke
| |
Billeder af Korning Kirke
- samt lidt historie i tilknytning til Korning Kirke
|
Korning Kirke blev opført af vikinger bønderne i første halvdel af det tolvte århundrede. Kirken er opført af frådsten, lagt på granitsokkel. Omkrig år 1400 blev der indbyggedes hvælving i koret, skibet fik indbygget sine tre krydshvælvinger ca. 50 år senere. Våbenhuset er tilbygget kirken i slutningen af det syttende århundrede. Kvindeindgangen blev omtrent på samme tidspunkt tilmuret.
|
|
Tårnet på Korning Kirke er opført af munkesten nogle få årtier før reformationen i Danmark i 1536. Omkring år 1750 lod storkøbmanden Gerhard de Lichtenberg opsætte det kuplede løgformede kirkespir på Korning Kirke, der stærk medvirker til kirkens særpræg og at Korning Kirke ofte er blevet fremhævet som en af Danmarks smukkeste kirker.
|
|
I 1704 lod Niels Jensen ejeren af Merringård og Ussinggård udskære og opsætte det smukke korgitter i Korning Kirke. Korgitteret i Korning Kirke har stor lighed med korgitteret i Klosterkirken i Horsens og er udført af samme billedskærer. I lighed med Klosterkirken i Horsens er det ved indgangen til koret to engle med et flammesværd i hånden.
|
I Korning Kirkes altertavles bordpanel er skjult et gammelt stenalter, der sandsynligvis er lige så gammel som koret i kirken. Altertavlen er opsat omkrig år 1600. I 1756 lod Lichtenberg tavle og billede ændre og knyttede sit våbenskjold til altertavlens vinger. Døbefonten er udført i granit og har udhuggede løvetegninger og menneskeskikkelser. Dåbsfadet er fra omkring år 1600 og er forarbejdet i Sydtyskland.
I 1635 blev der ved Vor Herredsting dømt en mand ved navn Mads Jespersen fra Nørlund ved Ålborg til døden ved hængning.
Mads Jespersen tilstod under forhøret ved Vor Herredsting, at han havde begået indbrud i et stort antal kirker i Jylland og stjålet alterkalke og andet kirkesølv, samt messeklæder og alterduge.
Mads Jespersen med tilnavnet Tyndskæg tilstod under forhøret ved Vor Herredsting, at han i 1633 var brudt ind i Korning Kirke og stjålet en alterdug som han havde solgt til en kvinde ved navn Anna Andersdatter.
De kejserlige katolske tropper havde nogle år tidlige under besættelsen af Jylland røvet meget kirkesølv i kirker i Jylland. Det sandsynliggør at Korning Kirke ikke havde en kirkekalk dengang Mads Jespersen brød ind i Korning Kirke og stjal alterdugen i 1633.
|
|
På alterkalkens fod er skrevet:
DENNE KACK HØRER TILL KVORNING KIERKE - ANNO 1664
Det fremgår af inskriptionen på alterkalken i Korning Kirke, at Korning i 1664 blev kaldt Kvorning. Det må antages at kirkekalken og kirkesølvet i Korning Kirke i lighed med mange andre kirker på egnen blev røvet af plyndrende fjendtlige soldater i Kejserkrigen 1625 til 1628, eller i den efterfølgende Torstenssonkrig 1643 til 1645. Efter de to krige der blev udkæmpet under Kristian den IV, var beboerne i Korning meget forarmet. Ved folketællingen samme år som Korning Kirke fik en ny kalk var der to ødegårde i Korning.
|
|
På alterboret i Korning Kirke ligger Kingos Salmebog. Kingos Salmebog blev benyttet i Korning Kirke uafbrudt ved alle gudstjenester fra 1698 til 1952.
|
|
Degnestol fra 1656. Samtidig med at degnestolen blev etableret i Korning Kirke blev der opstillet bænker i Korning Kirke. 12 stolegavle fra 1656 blev ved kirkerestaureringen i 1937 hentet ned fra kirkeloftet, hvor de var blevet opbevaret siden at de gamle kirkestole var blevet udskiftet ca. 1890. De 12 stolegavle er opsat på stolene nederst i kirken.
|
|
Korgitteret i Korning Kirke ses her lukket. Under altergangen kan korgitteret lukkes. I de første årtier efter opsætningen af kirkegitteret blev der ofte brugt at lukke kirkegitteret under altergangen. Lysekronerne i Korning Kirke er fra sidste halvdel af det nittende århundrede. Indtil det i Korning Kirke blev installeret elektricitet i 1926 var det kun ved særlige højtider at det blev tændt lys i lysekronerne, idet tællelysene udbrændte i løbet af ca. en time.
|
|
Prædikestolen i Korning Kirke er fra begyndelse af det syttende århundrede. Prædikestolen har tre malede billeder. Et med Mattæus, et med Lukas og et med Timoteus. To af evangelisterne, Mattæus og Lukas, er forsynet med lognetter. Lorgnetter var dengang maleren udførte arbejdet kun blevet brugt i godt hundrede år.
|
|
Kristus krucifikset i Korning Kirke er fra sidste halvdel af det femtende århundrede. Krucifikset og døbefonden er det eneste i kirken der har sin oprindelse fra før reformationen i 1536.
|
|
I 1926 fik Korning Kirke det første kirkeorgel. I 1988 fik kirken et nyt orgel, men kabinettet fra den gamle orgel blev bevaret. I nogle år før kirken fik den første kirkeorgel blev der benyttet et stueorgel i kirken.
|
|
Kirkeklokken i Korning Kirke er omstøbt i 1861 i København. Den forrige klokke var fra 1594 og havde følgende indskrift: Er Gud for os, hvem kan da være mod os. Indtil Torstenssonkrigen i 1643-45 havde Korning Kirke to klokker. Kristian den IV befalede, at kirker der havde mere end en kirkeklokke, skulle aflevere den største af klokkerne. Kirkeklokkerne skulle omstøbes til kanoner. Korning Kirke havde to klokker og skulle derfor aflevere den ene. Det blev pålagt to karle på Merringgård, at afhente den største af klokkerne ved Korning Kirke og køre den til Stjernholm i Horsens. Karlene drak på vej til Korning rigeligt med brændevin. Det var på den baggrund ikke vanskeligt for fremmødte bønder på kirkegården, at overbevise karlene om at det både var bedst og nemmest, at hente den lille klokke ned fra klokkestabelen og køre den til Horsens.
|
|
Et gammelt sagn fortæller, at det som en forløber for Korning Kirke har ligget en trækirke på Korning Klak, på en skrænt ved åen der tidligere blev kaldt Tårnkrog. Ved et jordskred gled kirken i åen. Vikingebønderne opførte efterfølgende Korning Kirke lidt længere mod syd i frådsten, (kildekalk) som de måske hentede i ådalen ikke langt fra kirken.
|
De stærke Jyders historie er også Korning Kirkes historie. Kort efter stavnsbåndet ophævelse i 1788 gjorde fæstebønderne i Korning, oprør imod de lokale godsejere på grund af at godsejerne krævede for meget hoveriarbejde af dem efter deres opfattelse. Fæstebønderne udeblev fra hoveriarbejder på Merringård og Bygholms godser. Mødte fæstebønder op til hoveriarbejdet arbejdede de langsom. Godsejerne var også kirkepatroner og på den baggrund var det forståeligt at præsten tog parti for den lokale godsejer i
striden med fæstebønderne. Det medførte at fæstebønderne der havde en pietistisk præget kristendoms opfattelse højrøstet gik til verbalt angreb på den lokale præst Hans Peter Hingelberg, der havde en rationalistisk kristendoms opfattelse.
Forholdene mellem sognepræsten Hingelberg og fæsterbønderne i Korning var ikke særlig godt, men udviklede sig ikke til at blive alvorlig, selvom Hingelberg tog parti for godsejerne og indberettede til myndighederne i 1797, at der hos Hans Nielsen Smed i Korning var blevet afholdt et hemmeligt møde om natten, med deltager fra Rårup, Ølholm og Korning. I 1801 døde Hingelberg pludseligt på præstegården i Løsning 33 år gammel.
Den ny præst Jakob Kjer, der blev ansat som sognepræst ved Løsning og Korning Kirker 1801 var tidligere skibspræst. Jakob Kjer kom til et sogn der var præget af oprørs stemning, såvel kirkeligt, som i forholdet mellem fæstebønderne og de lokale godsejere. Jakob Kjer var i lighed med den tidligere præst rationalist. Jakob Kjer var en meget stridbar præst der hurtig kom i verbal strid med beboerne i Korning, der havde en pietistisk religions opfattelse. I 1804 tilbød Godsejer Gersdorff Merringgård, at bønderne i Korning kunne købe deres fæstegårde og dermed blive fri for hoveriarbejde. Godsejer Thygesen der var ejer af Bygholm gods tilbød samtidig, at bønderne i Korning kunne betale sig fri for hoveriarbejde. Striden mellem fæstebønderne og godsejerne var dermed bragt til ophør. Striden mellem bønderne og Jakob Kjer vedvaret og blev mere og mere uforsonligt år efter år og udviklede sig til at blive den første folkelige kristne almue oprør i Danmark.
Hans Nielsen Smed, der var smed i Korning og havde sin smedje overfor gadekæret i Korning gl. by blev hurtig De stærke Jyders talsmand og leder og Jakob Kjers største modstander.
I 1813 kom der til et sammenstød efter gudstjenesten på kirkegården i Korning. Pastor Kjer indberettede til myndighederne.
Hans Nielsen Smed blev idømt et års fængsel som han afsonede i tugthuset i Viborg. De øvrige der blev anklaget for overfald på Jakob Kjer blev idømt mult og nogle fire dages fængsel på vand og brød.
|
|
De stærke Jyder var modstander af så godt som alt det som Jakob Kjer gik ind for. Kort efter sin tiltrædelse som præst i Korning ville pastor Kjer have indført en ny salmebog i Korning Kirke. De stærke Jyder ville beholde Kingos Salmebog som var benyttet i kirken i over hundrede år. Det kom til sangkrige i Korning Kirke og det blev sunget så højt at hvælvingerne var ved at falde ned. De stærke Jyder sejrede hvert gang for Kingos Salmebogs salmer var de længste.
|
|
|
|
|
|
|
